Væggelus

Væggelusen er reelt set en tæge – og en af de mest frustrerende af slagsen. Den er cirka 5-6 mm lang, oval og rødbrun, hunnerne lægger op til 200 æg og de kan leve et helt år uden at suge blod (og mange måneder, selv hvis man gør det svært for den).
Selvom væggelusens størrelse langt fra giver anledning til mareridt, så er der alligevel god grund til at frygte den. Langt de fleste oplever nemlig ubehagelige følger, når de bliver bidt af den lille blodsuger.

Væggelus Man vil sjældent opdage væggelusen i aktion – i gang med at suge ens blod. I stedet for vil du kunne mærke det, når du fx rejser dig om morgenen og er blevet bidt om natten. Dens bid i sig selv er ikke særlig irriterende, men med mange væggelus kan hele ens arm, ben eller hals pludseligt være invaderet af små, røde og kløende prikker. Stikkene forsvinder af sig selv efter en halv til en hel uges tid.
Man bør ikke klø i stikkene, da dette kun forlænger den tid, det tager at slippe af med dem igen. Behandl evt. stikkene som bistik med lindrende salve.
De små tæger kan bedst lide menneskeblod, men kan også suge blod på dyr, som kaniner, rotter, hunde, katte og køer.

Undersøgelser har vist, at cirka 10 procent af danskerne slet ikke ænser det, hvis de bliver bidt. De resterede 90 procent oplever symptomer med moderate til voldsomme gener, som for eksempel kraftig kløe og svien. Der er med andre ord stor sandsynlighed for, at du kommer til at blive alt andet end gode venner med væggelusene, hvis du får dem på besøg. Men der er lys for enden af tunnelen, for lusene er til at slippe af med, hvis du reagerer hurtigt.

Sådan slipper du af med væggelus

Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, hvis du konstaterer væggelus i din bolig. De små skadedyr formerer sig ekstremt hurtigt, og problemet kan derfor blive langt mere omfattende på ganske kort tid, hvis ikke du skrider ind.

Du har to muligheder, hvis hjemmet er ramt af væggelus:

  1. Tilkald en professionel skadedyrsbekæmper. Dette er Statens Skadelaboratoriums officielle anbefaling. De små dyr kan gemme sig på ingen plads og kan være særdeles svære at slippe af med. At få en professionel skadebekæmper til at tage sig af hele affæren vil typisk koste mellem 500 kr. og 1.500 kr. pr. behandling  alt efter hvor galt det står til, hvor du bor og hvor mange m2 det drejer sig om. Typisk skal der minimum to behandlinger til.
  2. Du kan vælge at bekæmpe dine væggelus selv,  men dette kræver  snilde, grundighed og tålmodighed.

Af bekæmpelsesmetoder mod væggelus, man kan benytte i hjemmet, kan nævnes:

  1. Rengøring
  2. Kemikalier
  3. Varme- og kuldepåvirkning

Fremgangsmåderne  til hvordan man kommer de små blodsugere til livs, kan man læse mere om under væggelus bekæmpelse.

Statens Skadedyrslaboratorium anbefaler som nævnt, at du tilkalder en professionel skadedyrsbekæmper, hvis du konstaterer væggelus i din bolig. Det hænger sammen med, at det er særdeles omfattende at komme dem til livs. Paneler, lister, madrasser og skabe skal for eksempel undersøges. Et professionelt firma leder typisk efter spor af lusenes afføring, da disse spor kan give en indikation af problemets omfang.

Det er i det hele taget en ganske krævende proces at slippe af med væggelusene, og det konstaterer flere og flere danskere altså ved selvsyn. Når de små skadedyr først er væk, skal der yderligere foretages periodiske check for at sikre, at de ikke er kommet igen. Men omvendt kan man sige, at det er en ganske nødvendig proces, fordi lusene skaber enorme gener for de mennesker, der ufrivilligt bor sammen med dem.

Hvis du bor i lejelejlighed, så skal du være opmærksom på, at du ifølge lejeloven har pligt til at melde det til din udlejer, hvis du opdager – eller mistænker – væggelus i din bolig. Lusene kan lynhurtigt brede sig til andre lejligheder i din opgang og du kan blive stillet økonomiske ansvarlig overfor skaderne senere hen, hvis ikke du anmelder det.


Adfærdsmønster – væggelusen slår til mens du sover

Selvom man ikke skulle tro det, så er væggelus forholdsvis udspekulerede. De kravler op i din seng, mens du sover, og suger blod. Modsat lopper angriber de dele af din kroppe, der ikke er dækket af hverken senge- eller nattøj.

Det er meget nemt at blive angrebet af 20-40 væggelus på en enkelt nat – og flere, hvis ikke man sørger for at gøre noget ved problemet i tide. På blot ti minutter kan den drikke blod svarende til syv gange sin egen vægt.  Efter at have suget blod trækker de sig tilbage og gemmer sig i sprækker og huller; ofte i flere dage for at fordøje alt blodet.

Selvom den ingen vinger har og dermed ikke kan flyve, minder væggelusens adfærdsmønster lidt om en flagermus. Den gemmer sig i revner og sprækker om dagen, og kommer først frem for at finde føde, når mørket er faldet på. Forskere har spekuleret i, at den finder sit bytte ved at registrere ofrets kropsvarme. Væggelusens syn er nemlig ekstremt dårligt. Når lusen er færdig med at drikke blod, trækker den sig tilbage til sit gemmested, hvor den lader sine maveenzymer gøre resten af arbejdet.

Hunnen lægger cirka 5 æg om dagen i sin aktive periode og 200 i alt. Den skal bruge mellem 2 og 12 måneder for at blive voksen. Høje og lave  temperaturer sløver lusens udvikling. De små dyr har det bedst i omkring 13 grader, mens almindelig stuetemperatur ikke behager dem. Er der under 10 grader lægger den ingen æg.

Forebyggelse af væggelus

Væggelusen var næsten udryddet, men er nu på hastig fremmarch i Danmark. Oprindeligt levede de i mere eksotiske omgivelser, men øget rejseaktivitet gør, at  vi desværre får dem  slæbt med hjem, når vi er på ferie.
Uden at male fanden på væggen handler det om at tage sine forholdsregler, være opmærksom og forebygge så godt man kan. Har du mistanke om mulige væggelus på din feriedestination, er der forskellige tiltag du kan gøre for at forhindre at tage de små bæster med hjem i stuen.

  1. Start med at kigge hotelværelset eller lejligheden efter når du ankommer. Kig især i og omkring sengen, hvor de ofte boltrer sig og hvor de tydeligste spor er. Kig efter blodpletter, mørke pletter eller små sorte skaller.
  2. Stil kufferter og tasker væk fra sengelejet. Lad eventuelt tøj blive i kufferten.
  3. Lad ikke computeren stå tændt. Væggelus elsker varme og søger gerne tilflugt i en varm pc.

Efter ferien

Har du stadig mistanke efter endt ferie, kan man gøre følgende forebyggelse, så væggelusene ikke kommer indenfor:

  1. Lad alle dine ting, som kuffert og tasker, blive stående udenfor lige når du kommer hjem.
  2. Pak alt dit tøj i plastikposer eller sække og put dem i fryseren ved mindst -18 grader i 48 timer. Det slår eventuelle væggelus ihjel. De kan ikke overleve ved hård frost eller stærk varme.
  3. Kig din kuffert og taske grundigt igennem inden du tager den med indenfor. Husk alle sprækker og små lommer.
  4. Tag dit tøj af og vask det på minimum 60 grader.

Væggelus alarm fra apoteket – opdag hurtigt om du har væggelus

Opdag om der er væggelus i sengen, revner eller tøjet

Som nævnt er et af de store problemer med de små kryb, at de kan overleve i rigtig lang tid uden føde.

Det betyder, at nogle i perioder oplever, at de små tæger ikke er et problem – og derfor konkluderer, at de er udryddet – bare for at opleve, at de pludselig hærger igen.

Skulle uheldet alligevel være ude og du opdager væggelus i boligen, kan du som nævnt selv gå i gang med bekæmpelsen, men det anbefales at tage kontakt til en professionel skadedyrsbekæmper så hurtig som muligt.

Væggelus klisterfældeHvis du er i tvivl, om du har væggelus, kan det anbefales at købe en klisterfælde hos Matas. Den vil hurtigt vise, om du har problemer med de små kryb.
 

Comments

  1. Helle Birch skriver

    Kan man ikke bare installere en varmekanon i et lukket rum et stykke tid og sørge for, at temperaturen er over 50 grader. Hvis ja, hvor lang tid skal man sørge for at holde temperaturen?
    Mvh
    Helle

    • Hej Helle.

      Det er desværre ikke nok. Væggelus har det med at skjule sig i revner, sprækker, stikkontakter m.m. I dit ganske udmærket forslag, vil der være en stor sandsynlighed for, at lusenes gemmesteder ikke bliver tilstrækkelige varme og de dermed dør.

      Jeg vil iøvrigt altid anbefale min. 60 grader ved varmepåvirkning.

      Mvh. Janus

  2. Jeg blev slemt angrebet af væggelus på en tur til Haiti. Desværre fik jeg uforvarende de små bæster med hjem til Danmark. Jeg fik dog gjort kål på dem på en simpel måde. Uden brug af hverken gift eller en dyr skadedyrsbekæmper.

    Jeg lejede en køletrailer for en weekend her: http://www.gadegrej.dk/koletrailer

    Traileren kan køle ned til -25c og har god indvendig plads. Seng, madrasser, sengelinned, tøj, gulvtæpper, osv blev lagt i traileren i 48 timer. Jeg kan varmt anbefale denne løsning – det var nemt og billigt. Det kræver dog selvfølgelig at man har jydekrog på bilen, eller kender nogen som har 🙂

    • Jan Maugnusen skriver

      Mange tak for den med traileren, det er sgu noget der kan bruges men jeg tror nu at jeg vil gøre det imens skadedyrsbekæmperen gør sin ting indefor på boligen 😉

    • Hej Torben. Den der frysetrailer du lejede … Tror du, der vil være plads til inventaret på et 12 kvm stort værelse med skrivebord, kommode, lænestol, 12 rums rumdeler et par spisestuestole + det løse? seng og madrasser skal ikke med, da min datter vil ha’ noget nyt, inden hun flytter fra sit væggeluseinficerede værelse til en ny lejlighed.

  3. Bente svendsen skriver

    Kan væggelusene gemme sig i tøjet (feks. Sort tøj) og så bide en om dagen? Vi kan ikke finde nogen af de tegn I skriver om. Men jeg er de sidste 3 nætter blevet bidt, min mand, der sover ved siden af mig, har ingen bid. Men i dag er jeg også blevet bidt om dagen i bilen. Det gør ondt og klør. Så jeg opdagede et lille sort smalt dyr, mindede lidt om en tordenflue? Mine bid minder i udseende om myggestik.

  4. Julie overgaard skriver

    Hej.
    Min mand og jeg var i Barcelona for 7 dage siden. Her de sidste par dage er vi begge begyndt at vågne om morgnen med en masse små stik på armene. Kan der være tale om væglus vi har slæbt med hjem når vi ikke bemærkede dem hverken i Barcelona der var vi 6 dage, eller før vi har været hjemme 5 dage. Vi har ikke nogen dyr så umiddelbart kan det heller ikke være lopper fra dyr

  5. Jeg har ingen dyr, ikke sovet andre steder end lejligheden den sidste måned, kan ikke se nogle tegn på Væggelus, andet end de kløende bidemærker jeg har på min ben. Min to roomies har intet, kan det stadig være Væggelus?

    • Hej Jimmi.
      På trods af at man lever under samme tag, er det ikke alle som bliver bidt af væggelus. Kroppens reaktionsmønster er heller ikke ens ved bid – nogle reagerer kraftigere end andre.
      De små kryb kan desuden gemme sig i flere måneder uden at suge blod, så man kan sagtens have fået dem indenfor eller slæbt dem med hjem for længe siden uden at opdage det.
      Så uden at male fanden på væggen, så kan det godt være væggelus.

      Mvh. Janus

  6. Thomas Teil Geugjes skriver

    Citytox kan varmt anbefales.
    De giver uforpligtende tilbud, hvis der bliver fundet tegn på væggelus.
    De er ca. 20-30% billigere end andre firmaer. De giver fuld garanti.

    • Thomas. Det giver god mening du anbefaler dem, når du selv arbejder der…………,,,,,,,,,,………….

  7. annemette thorbjørnsen skriver

    Hej
    Jeg har et spørgsmål ang. væggelus . Min datter er på rejse og har undervejs besøgt New Zealand for 2 mdr. siden , hvor de boede på et hostel hvor de fik nogle bid – flere nætter i træk , som de selv mener var væggelus – deres tøj blev vasket og rygsækkene sprayet med et eller andet . Personalet på hostel fandt ikke tegn på væggelus .De har ikke fået bid siden . Nu nærmer tiden sig for at de kommer hjem og jeg har ikke lyst til at min datters bagage kommer ind i vores hus , så jeg overvejer om vi skal leje en fryser og så lægge alt ( altså både rygsække og deres indhold ) i den i nogle dage – vil det være en løsning for at forebygge at min datter har de små bæster med hjem ?
    Med Venlig Hilsen
    Annemette

    • Janush skriver

      Hej Annemette,
      Det kan sagtens være en løsning, at fryse alt bagagen i min. 48 timer ved mindst -18 grader. Udfra hvad du beskriver, er chancen for at de har væggelus med hjem ikke så stor. Når væggelus bliver slæbt med hjem fra ferie, er det ofte fordi vi ikke har opdaget dem. I din datters tilfælde, har de gjort det rigtige ved at vaske alt tøjet, sprayet rygsækkene og efterfølgende været opmærksomme.
      For at udelukke væggelus i tøjet, kan de tjekke alt deres tøj igennem fra top til tå. Vend det på vrangen også lommerne. Kig ekstra i sømmene. De vil næsten ikke kunne undgå at se dem eller se tegn på dem, hvis der er nogen.
      Det kan være lidt sværere med en stor rygsæk, men de kan gøre nøjagtig det samme med en grundig gennemgang. Skal rygsækkene ikke bruges foreløbig (næste års tid), så kan I smide rygsækkene i nogle store poser og forsegle dem. Er der soveposer så undersøg om de kan klare en tur i tørretumbleren efter vask.

      Mvh. Janus

  8. Michelle skriver

    Hej.
    Vi er netop vendt hjem fra USA. På turen vågnede vi op flere dage i træk med bid på armene, som minder om beskrivelsen af væggelus. Vi undrede os over hvad det kunne være, men gjorde ikke mere ved det. Det er nu mere end 8-10 dage siden vi har haft bidende og der har ikke været noget siden. Vi har sovet på flere hoteller siden og er nu tilbage i Danmark, hvor et familiemedlem gjorde os opmærksomme på at det kan være væggelus.
    Vi er nu i tvivl om vi bør gøre noget forebyggende eller om vi skal vente og se om vi har fået dem med hjem? Vi har mere eller mindre pakket ud og har ikke en fryser der kan indeholde tøj mv.

    De bedste hilsner Michelle.

    • Janush skriver

      Hej Michelle

      Hvis det er væggelus og I har pakket ud, vil de allerede have “skjult” sig i husstanden, hvis i altså har haft dem med hjem i bagagen. Så I kan ikke rigtig forebygge nu. Men det er positivt, at i ikke har oplevet noget efterfølgende.

      Mvh. Janus

  9. Annemette thorbjørnsen skriver

    Hej Janus
    Jeg har længe forsøgt at svare på dit fine svar til mig ang. væggelus . Min datter er nu hjemme , og vi har valgt at købe en lille brugt kummefryser . Vi har lagt rygsæk , sovepose og alt tøj i fryseren og så giver vi det en 3-4 dage deri . Grunden til at vi har valt at fryse alting er sådan set bare for at være på den sikre side .
    Tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig .
    Mvh
    Annemette

  10. Hej 🙂

    Nu bliver jeg nødt til at spørge efter hjælp! På en ferie til Tenerife fandt jeg ud af, at vi havde væggelus på værelset. Vi tog med det samme fat i problemet og fik hotellet til at sprøjte ALT med gift. Da jeg kom hjem vaskede jeg ALT jeg kunne ved 60 grader. Resten røg i fryseren i 4 døgn. Kufferterne blev smidt ud.
    .. alligevel overlevede de!
    Jeg får i hvert fald fortsat små bid rundt omkring, og har fundet to tidlige stadier døde på mit værelse.
    Jeg fik meget kraftige reaktioner på ferien til biddene. Nu er min reaktion og bidmeget små. Kan dette skyldes, at jeg kun har fået de små stadier med hjem? Hvor jeg fik bid af de voksne stadier på ferien? Eller kan det skyldes noget helt tredje?

    Desuden; Jeg har nu fået behandling 6 uger! Problemet er her stadig! Burde de ikke være døde efter 3 behandlinger? Er det normalt, at behandling tager længere tid?

    Desuden er det nu 8 uger siden vores ferie. Dvs de stadier der er hos mig, vil snart være fuldvoksne. Og det gør mig meget desperat efter at få dem udryddet, før de bliver i stand til at yngle. Kan jeg gøre andet nu end giften?

    Det er simpelthen så frustreret at gå i uvisheden! Min behandler sagde, at mine bid ikke er bid, men at det skyldes “efter-reaktioner”, men jeg kan altså se et ride rødt bidemærke i midten af mine bid. Jeg begynder at tro, jeg er skør, da ingen omkring mig for får bid – de rører ikke min kæreste. En anden mening Ville være dejligt.
    Tak for din tid.
    Mvh Line

    • Hej Line
      Beklager det sene svar, men jeg har været på ferie.
      Jeg håber, du har fået løst problemet. Lad mig starte med at slå fast, at du ikke er skør. Det er nemlig ikke alle som bliver bidt eller får en hudreaktion fra bidende. Det er meget forskelligt hvordan vi reagerer.
      Væggelus kan godt udvikle resistens overfor bekæmpelsesmidlerne, derfor er det vigtigt, at der bliver krydsbehandlet. Dine bid kan godt skyldes noget andet. Hvis I har kæledyr, kan det være loppebid, men hvis ikke så kig efter små blodpletter i sengetøjet samt ekskrementer fra væggelusene. Det er ofte et typisk på at man stadig har væggelus logerende.
      Mvh. Janus

  11. Hanne Goldmann skriver

    Hej
    Min datter har været på koloni i Tjekkiet og kom hjem i lørdags, vi har idag fået at vide at nogen af de andre har konstateret at de har fået vægelus med hjem, og i morges vågnede hun med hundredevis af små røde knopper der klør, så vi er næsten helt sikre på at hun også har fået nogen med hjem
    Hendes bagage blev taget med op på værelset men vasketøjet er efterfølgende kommet til vask, først på badeværelset og siden i kælderen ved vaskemaskinen. Noget af det har været en tur i maskinen men kun ved 30 grader hvorefter det har hængt til tørre i stuen.
    Hvor stor er risikoen for at vi har fået spredt de små kræ til det meste af huset

    • Hej Hanne
      Beklager det sene svar, men jeg har været på ferie.
      Du skriver ikke hvor på kroppen, din datter har fået sine røde knopper. Væggelusene bider primært på alle tilgængelig utildækkede områder – som hals, arme, hænder og ben. Er der knopper andre steder end disse, kan det skyldes noget andet. Men er det væggelus, er der desværre en risiko for at væggelusene har bosat sig andre steder i huset. 30 grader er ikke nok til at slå dem ihjel på alle stadier og har tøjet hængt til tørre i stuen, kan de snildt have kravlet videre.
      Mvh. Janus

  12. Michelle hansen skriver

    Hej,
    Jeg har et spørgsmål ang. væggelus.

    Kan væggelus flyttes i det tøj, som vi har på?
    Hvis fx en veninde har væggelus, og hun kommer på besøg – vil der da være risiko for, at de er kommet ind i hjemmet?

    Mvh
    Michelle

  13. Hej
    Kan væggelus gemme sig på mennesker, f.eks. i håret?

    • Hej Svend

      Jeg har aldrig hørt om væggelus, der gemmer sig håret. Normalt foretrækker de gemmesteder, hvor de kan sidde i fred og ro og fordøje deres måltid, men jeg skal ikke kunne afvise det, hvis det er en kæmpe mørk hårpragt.

      Mvh. Janus

  14. Hej
    Jeg er på ferie i Italien og har også oplevet en masse små bid, tilsyneladende uden dyr på værelset. Min kæreste sover ved min side men er ikke blevet bidt.
    Jeg fandt ved aftenstid et lillebitte dyr på væggen, der var let at kvase og fuld af rødt blod.
    Har nymferne et panser eller er de bløde? Bør jeg underrette hotelejeren?

    • Hej
      De små nymfer ligner de voksne væggelus bortset fra størrelsen. De voksne væggelus har et ydre skelet, som de små også udvikler. Det afhænger derfor lidt af nymfestadiet, hvor fast/bløde de er. Just in case, så ville jeg underrette hotelejeren.
      Mvh. Janus

  15. Hej! Min veninde og jeg er lige nu på interrail i Europa! Da vi kom til Budapest sidste tirsdag, indkvarterede vi os på et hostel og onsdag morgen vågnede jeg med røde knopper på mit ene håndled og hånd. Dagen efter havde det spredt sig yderligere, og vi blev først klar over at det var væggelus da vi havde forladt hostellet og taget videre til bataclansøen. Min veninde har ingen bid, men hun har fundet 2 døde lus på min ryg som jeg har mast i søen. Jeg har omkring 140 bid primært på hænderne/håndledende, skuldrene, brystkassen, halsen og min ene kind. Igår kiggede vi alt igennem i sømmene inklusiv teltet, og lagt både liggeunderlag, soveposer, og alt vores tøj i solen et par timer til at det var gennemvarm (her er ca33 grader). Idag har vi fundet flere bid på mig, men bidede opstår også først efter et døgns tid, så det er svært at holde øje med.. Hvad kan vi gøre for at være sikre og ikke sprede det til andre? Vi skal være afsted endnu 3 uger?

    • Der skal stå “mast i søvne”

    • Hej Ditte

      For at være så sikre som muligt, skal I vaske alt jeres tøj + sovepose på min. 60 grader og kig det efterfølgende igennem. Tjek igen, begge to, både telt, liggeunderlag og rygsække minutiøst igennem.

      Mvh. Janus

  16. Eva Sommer-Madsen skriver

    Hej Janus
    Jeg har opdaget at i min søns værelse ligger der væggelus i sengen. Han er rejst til Australien for 14. dage siden. Han har klaget over pletter og været til læge der nede. Nu ser jeg disse i hans seng, og skal vil til at rydde op i hans værelse.
    Hvis jeg smider noget ud, putter dyner og tøj i fryseren, og fluesprayer værelset, og låser det af i 10-11 måneder, – tror du så det kan hjælpe?
    mvh
    Eva

    • Hej Eva
      Det er et godt skridt på vejen, men de voksne væggelus kan godt leve op til et år uden blod ved omkring 13 grader. Kortere tid ved højere eller lavere temperaturer. Jeg vil også anbefale jer at støvsuge grundigt samt kigge godt efter i afkroge samt syninger.
      Hvis din søn har mærker efter væggelus bid, bliver han også nødt til at reagere på det. Ellers tager han bare problemerne med hjem igen.
      Mvh. Janus

  17. Eva Sommer-Madsen skriver

    Hej igen
    Måske bør han også gøre noget der nede?

  18. Hej

    Min kæreste og jeg har netop været en måned i Sydøstasien. Under et hotelophold vores anden uge dernede vågnede vi op til bedbugs, der kravlede rundt omkring os i sengen. Min rygsæk stod i en åben flightbag kun 50 cm fra sengen, mens min kærestes vist var lukket og stod i et åbent skab længere derfra. Stort set alt vore tøj m.m. har var i plastikposer, men nogle af dem har dog ikke været lukket med knude…

    Dagen efter (på et andet hotel) sprayede vi alle rum i vores rygsække med insektspray mod krybende og kravlende dyr og lukkede dem efterfølgende nede i flightbags, så det rigtigt kunne få lov til at virke… Alt tøj er løbende blevet vasket på turen (vi ved dog ikke ved hvilken temp.) og vores lagenposer og myggenet, som var i kontakt med sengen har været “isoleret” i dobbelt plastikposer siden da.

    De 2,5 uge vi rejse rundt efterfølgende har vi intet mærket til bedbugs og ikke fundet nogle trods tjek af sengen om natten. Og vores rygsække har vi haft i flightbags på badeværelset alle nætter siden da.

    Mit spørgsmål er nu, er det sandsynligt at vi har fået de små kryb med hjem? Og hvor vigtigt er det at frysebehandling står på i 48 timer frem for 24 timer?

    • Hej Sissel
      Det er svært at svare på ud fra din beskrivelse, for væggelus kan godt udvikle resistens overfor de forskellige kemikalier (dermed ikke sagt at de har gjort det). Det er positivt, at I intet mærkede i 2,5 uge efterfølgende, men jeg ville alligevel vaske alt jeres tøj på min. 60 grader og fryse resten, hvis I har mulighed for det. Hvis I “kun” fryser i 24 timer, er der en chance for at de små kryb ikke er slået ihjel, så det er vigtigt at det er mindst 48 timer.
      Mvh. Janus

  19. Dorthe H Andersen skriver

    Hej og hjælp
    Vi har væggelus og der kommer en mand på fredag.
    Han siger de ikke kan være i køkkenet…. men der er de også.
    Der bliver jeg også bidt.
    Er det rigtigt de ikke kan bide om dagen??? Har læst de får sovemønster efter værten. Jeg sover til middag hver dag.
    Her er flere lejemål i opgangen og vi har ikke rejst men det har alle de andre. Er det så ikke rigtigt at de skal gå de andre lejemål igennem også???
    Og hvor stort er problemet i dk??? Læste at i Amerika, kan man få det på skoler, i fly, hospitaler, biblioteker etc. Ved også at hver 10.Hotel har det i dk.

    • Hej Dorthe

      Beklager det sene svar.

      Selvom det ikke er deres foretrukne sted, kan de selvfølgelig også være i køkkenet. De kan være alle steder, hvor de kan sidde i fred og ro og gemme sig, mens de fortærer et måltid mad. Normalt vil væggelus gerne undgå lys, men derfor kan de godt bide om dagen. Det sker bare ikke særlig ofte.
      Bor du i almennyttigt boligbyggeri, har udlejer pligt til at udrydde væggelusene. Problemet er desværre generelt stigende.

      Mvh. Janus

      • Hej. Hvor store er væggelus? Vi har opdaget små sorte kappenåls hovede str i sengen og større som alle er helt sorte og runde .med stor bevægelse over på et stykke papir. Der er blod i dem ved de mases. Ved nyt rent lagen er der nye igen om morgen. Og bid på huden . De ligner bladlus, de i stor størrelse. Ser væggelus også sådanne ud? Mvh Karin

  20. frederikke skriver

    Hej

    For ca. 3 uger siden kom min kæreste hjem til vores lejlighed fra Budapest hvor han boede på et hostel. Ca. 2 dage efter hjemkomst fik han en del bid på både arme og ben, som vi mente kunne være væggelus. Trods en professionel skadedyrbekæmper ikke kunne se nogle tegn på væggelus i vores soveværelse, valgte vi alligevel (ca. 5 dage efter hjemkomst) at få en professionel behandling med kemikalier og gift gas i rummet over 2 gange med 14 dages mellemrum for en sikkerheds skyld.
    Derudover frøs og vaskede vi stort set alt inventar i rummet i 48 timer. Det skal siges at hans kuffert kun befandt sig i soveværelset og ikke kom ind i andre rum. Efter behandlingerne har ingen af os fået yderligere bid. Skadedyrsbekæmperen nævnte også at der var mulighed for at de kunne være myg, da vi altid sover med vinduet åbent og konstaterede adskillige myg i rummet (Ca. 10 stk.)

    Jeg kan dog se er der er en del splittede holdninger til bekæmpelse af væggelus, hvor nogle mener det at behandle det angrebne rum (soveværelset) er nok, hvorimod andre mener at hele opgangen skal behandles for at komme problemet til livs.

    Mit spørgsmål er så: Er det vi har gjort indtil videre nok til at du ville mene problemet var udryddet? Og hvor stor er muligheden for at de kan have spredt sig til andre rum i lejligheden/lejligheder i opgangen på så kort tid? Kan væggelus fornemme giften der er lagt langs kanten i rummet og derved søge andre steder hen i stedet eller vil de altid søge mod det nærmeste sovende menneske?

    Beklager den lange tekst, men tænkte at en fyldestgørende baggrund ville gøre det nemmere at vurdere spørgsmålene.

    Mvh Frederikke

    • Hej Frederikke

      Hvis det er væggelus, kan det ikke udelukkes 100 %, at de ikke har spredt sig til andre rum – selv på den korte tid. Sidder der bare et par stykker i noget tøj, er muligheden der stadig på trods af jeres indsats. ‘
      Når det er sagt, er det ikke sikkert at det er væggelus. Tegn efter bid kan opstå af andre årsager. Kig efter blodpletter i sengen. Har I fundet små sorte skaller (ligner lidt kaffegrums) i rummet?
      Finder I tegn på væggelus, så husk at I har pligt til at oplyse det til jeres ejendomsadministrator ellers kan I blive pålagt et erstatningsansvar.

      Jeg har aldrig hørt om, at væggelusene kan lugte giften og derved undgå den ved at søge væk. Når de søger efter et måltid bruger de varmen og kuldioxiden fra værten til at finde vej, så ja de vil søge mod det sovende menneske.

      Mvh. Janus

  21. Hej Janush
    Ved du hvor stort problemet med væggelus er her i Danmark?
    Hilsen
    Han

    • Hej Hanne

      Der er ingen tvivl om, at problemet med væggelus herhjemme er stigende. Det er en udfordring, forstået på den måde, at de er nogle svære nogen at få has på samtidig med at de er dygtige til at komme fra A til B.
      Jeg er ikke bekendt med, at der er lavet en decideret opgørelse af hvor mange danske hjem som er ramt af væggelus, så antallet i % tør jeg ikke spå om.

      Mvh. Janus

  22. Julie mogensen skriver

    Hej, jeg har været en tur i Berlin i sidste uge. Vi var så uheldige, at opdage væggelus på nogle af værelserne. Umiddelbart fandt vi ikke nogen på vores værelse, men vi blev selvfølgelig hysteriske alligevel, og puttede at i poser, da vi kom hjem. Mit problem er, at min fryser er ikke stor nok til alt rumme alt tøj, så jeg valgte bare og vaske noget tøj på 60 grader, og derefter tørretumblerede det i 2 timer. Mit sprøgsmål er så om, det er nok? Vi har ikke fået nogle bid, men vi er opmærksomme. Jeg har ikke tager det ud af tumbleren endnu, fordi ingen ved om det er nok.
    Håber i vil svare på mit spørgsmål

    • Hej Julie

      Hvis du har vasket noget af dit tøj ved 60 grader og efterfølgende tørretumblet det i 2 timer samt puttet resten af tøjet i fryseren i min. 48 timer, er det nok til at slå væggelusene ihjel. Men husk at de sagtens kan have gemt sig i jeres kuffert/rygsæk, overtøj etc., så det skal også tjekkes grundigt indvendigt som udvendigt, hvis du vil være helt sikker. Væggelus kan gemme sig i selv den mindste lille sprække.

      Mvh. Janus

  23. Annette Larsen skriver

    Hej
    Jeg er netop kommet fra ferie i Lübeck. Boede på et hotel med et tykt mørkt tæppe overalt på værelset.
    Samme dag som vi kommer hjem har jeg udslet over hele kroppen – som den eneste i min lille familie. Ved albuerne og anklerne minder det lidt om bid og så er jeg ellers hævet/ rødspættet på arme og ben. Det KAN jo sagtens være allergisk reaktion på alt muligt – jeg kan bare ikke mindes at have haft lignende reaktion i de sidste tyve år.
    Jeg vaskede næsten alt vores tøj – men kun ved 30 grader. Og min kæreste nægter at udlevere en bunke af hans tøj, han havde med – fordi han synes, jeg er hysterisk. Det var dog nogle trøjer, der hang på bøjler og nogle helt nye t-shirts (uden de vilde mængder hudceller).
    Er der noget jeg kan gøre for at forebygge? I Matas kan man få sådan nogle fluefangere og mølfangere med klister på, så man kan holde øje med fx møl i skabet. Findes der noget lignende til væggelus?
    Tak for hjælpen!
    Mvh Annette

  24. Hej
    Kan man komme sin rygsæk i en almindelig fryser i 48 timer ?

  25. Jeg har for en godt en uge siden opdaget, at der om natten dukker nogle skyggeagtige “dyr” op, som bevæger sig rundt langs loftet og op og ned ad væggene. De er ret store og runde og nærmest grå og gennemsigtige og bevæger sig hurtigt. Jeg har fået kløende pletter på arme og ben, og kan ikke forstå, hvad det er for noget kryb. Har i nat sovet i stuen, med lukkede døre. Nu har jeg prøvet med stærk insektspray rundt på vægge, loft og der, hvor de har deres ruter. Har i aftes og nat holdt vinduet helt åbent, så den meget kolde nat-temperatur evt. kunne dræbe dem. Hvad kan det være for en type kryb ? Det ligner ikke væggelus.

    • Hej Jytte

      Ud fra din beskrivelse om at det kun er om natten, bevæger sig op og ned af væggene samt at du har fået kløende pletter på arme og ben, så er mit bedste bud, at det er væggelus. Væggelus på nymfestadiet er ikke så mørke som de voksne og kan godt virke gennemsigtige. Jeg har ikke kendskab til andre kryb, ud fra din beskrivelse, som agerer på samme måde. Har du evt. tjekket diverse “gemmesteder” (under madrassen, sprækker, mørke områder etc.) for tegn efter væggelus?
      Lad os gerne høre om det hjælper med insektspray?

      Mange hilsner
      Janus

  26. Hej!
    Jeg er lige nu ude og rejse i syd- og Mellemamerika, og har fået bid der meget vel kunne være væggelus. Jeg backpacker rundt til forskellige hostels og skal hjem om ca. en måned.
    Hvad gør jeg nu? Vasker alt mit tøj ved 60 grader og hvad mere? Hvordan tjekker man taske? Vil man kunne se vægglusene med det blotte øje?
    Jeg har ikke lyst til at have dem med hjem i mit hus eller bil. Hvordan undgår jeg at tage dem med i bilen fra lufthavnen? Skifter til et sæt tøj fra Danmark og pakker alle mine ting i sorte sække?
    På forhånd tak.
    Nanna

    • Hej Nanna

      Som du selv skriver ville jeg starte med at vaske alt det som kan lade sig gøre på 60 grader. Det er dog ingen garanti, for at du ikke slæber nogen af dem med videre, da det sikkert ikke er alt dit grej du kan vaske. Du kan godt se de små kryb med det blotte øje, men det kræver at du er ret grundig, da de kan gemme sig i selv de mindste syninger. Din rygsæk bliver du nødt til at endevende fuldstændig.
      Jeg ville gøre som du nævner, når du ankommer til Kastrup. Skift tøj og put resten i sorte sække. Hvis muligt så vask og frys alt når du kommer hjem.

      Mvh. Janus

  27. Hej Janush,
    Jeg har været i London fra torsdag til søndag, hvor vi opdagede væggelus på det første hotel inden vi nåede at overnatte. Vi skiftede derfor hotel samme aften. Næste hotel ser rent ud, og vi finder ikke noget på madrasserne (kigger dog ikke under sengen), hvor vi vælger at være.
    2 dage efter (Lørdag morgen) opdager jeg dog 2 bid på mine håndled, og senere på eftermiddagen kommer yderligere 2 bid længere op på armene. Dette er til trods for at jeg har sovet med langærmet bukser og bluse, og de to andre piger på mit værelse har ikke fået bid. Vi opdager også en levende væggelus i badet, som vi kvaser, men kan ikke finde noget umiddelbart i resten af værelset.
    Søndag morgen/eftermiddag tager vi hjem, og i flyveren opdager jeg yderligere 5 bid på arme og hænder, de andre piger har stadig ingen bid. Da jeg kommer hjem, lader jeg kufferten stå i opgangen, tøjet jeg har haft på, kyler jeg i opgangen, og går i bad og skrubber, og herefter går jeg ud i opgangen, og lægger jeg alle mine ting og tøj fra kufferten i poser derfra, og herefter i fryseren (hvor det stadig står), mens jakker står i vakuumpakket pose, indtil der er plads i fryseren igen.
    Mandag morgen vågner jeg fra sofaen (hvor jeg har sovet som en eller anden foranstaltning), og jeg opdager nye bid på øjenlåg, hånden og brystkassen (til trods for jeg igen har sovet i højhalset og langærmet bluse) – er det her en efterreaktion fra bid fra dagen/dagene før? Jeg synes at min hud har reageret rimeligt hurtigt på bid (det hæver sig, dannelse af blære, voldsom kløen), men kan simpelthen ikke finde ud af om jeg rent faktisk er blevet bidt i mit hjem, selvom jeg tog de fleste forholdsregler, inden jeg rent faktisk trådte ind i min lejlighed. Denne morgen opdagede jeg ikke nye bid.
    Mvh. Sascha

    • Hej Sascha

      Det er ret individuelt hvordan man reagerer på bid fra væggelus. Nogle får ingen mærker, mens andre kan reagere meget kraftigt. Symptomerne kan hos nogle godt først vise sig efter et par dage. Reaktionerne kan ofte være mere mærkbare efter mange bid. Det skyldes en øget overfølsomhed på proteinerne i væggelusenes spyt. Har du fået væggelusene med hjem, vil de altid efterlade sig spor. Kig efter små sorte “krummer” nedenunder sengen/sofaen, mørke skjulesteder som revner, skabe, afkroge, under puder etc.

      Mvh. Janus

  28. Hej Janush,
    Jeg er kommet hjem fra ferie i Thailand, og har tilsyneladende fået væggelus med hjem. Har allerede fået to behandlinger af hjemmet, men der dukker stadig nye stik op. Det der undrer mig mest pt – er dog at stikkene simpelthen bliver ved og ved med at klø. I over 14 dage. Og så er det også mærkeligt at de kun stikker mig på ballerne – på trods af boksershorts – især set i lyset af, at de fleste eksperter skriver, at de nærmest kun stikker på kropsdele der ligger uden for dynen. Har du hørt om væggelus, der stikker på ballerne? Har overvejet lopper – men bliver kun stikket om natten og reaktionen på biddene er væsentlig kraftigere end loppebid, skulle jeg mene. Bedste hilsener, Poul.

    • Iøvrigt; nogle der har anbefalinger til hvordan man dæmper kløe? Pt holder den mig vågen flere timer hver nat. Har prøvet diverse cremer – dog ikke produkter mod bistik – som jeg har set beskrevet som gavnligt 🙂

    • Hej Poul

      Det er vist mere undtagelsen end reglen, at væggelus bider på ballerne. Normalt vil der være mange andre “nemmere og mere tilgængelige” områder de kan tage, men jeg har hørt om det få gange før.
      Du kan evt. tage en pille med antihistamin – Benadryl eller lign. for kløen. Du kan også få noget kløestillende creme eller salve mod insektstik. Der findes flere forskellige produkter, så spørg evt. på apoteket.

      Mvh. Janus

  29. Bettina Jespersen skriver

    Hej,

    Jeg kom i sidste weekend hjem fra London uden nogen tegn på væggelus eller bid. I denne uge har jeg passet mine forældres hus og vågnede den sidste morgen op til en masse røde mærker/pletter omkring fødderne, som har kløet voldsomt. Jeg har ledt overalt som beskrevet, men har ikke umiddelbart fundet nogen tegn på væggelus. Mine forældre har hund som har sovet i fodenden af sengen, men det har aldrig været et problem tidligere.
    Kan det være andet end væggelus fx. loppebid eller fnat? Skal jeg foretage mig noget yderligere?

    På forhånd tak. Bettina

    • Hej Bettina

      Umiddelbart lyder det som lopper, når I nu har hund. Det giver også god mening i forhold til dine bid, da den sover i sengen. Tjek pelsen med en loppekam. Du kan kigge efter de små dyr i nakken eller ved haleroden – steder hvor der er mest fugtigt. Læse mere om lopper her.

  30. Anders Hansen skriver

    Hej
    Kan man dræbe væggelus ved almindelig tørretumbling?

    Vh. Anders

  31. Lars overgaard skriver

    Hej.
    Min 2 årige søn fik nogle slemme myggestik, i oktober sidste år, som han krasede rigtig godt i. de sidder i panden og håret.
    Her 5 mdr senere har han stadig sår efter det, så vi har været ved læge, som så sender os til hudlæge i mandags.
    Hudelægen kigger næsten ikke på han, men mener det kan være bid fra væggelus eller måske fuglelopper, han har sår i panden, og mange i håret, for han kradser i dem, og det er blevet en vane nu.
    Mine spørgsmål er så.
    1. vi er en familie på 4, og han er den eneste der er bidt, det undre mig, for jeg har sovet inde ved ham på gulvet, men kun hvor det er en nat af gangen, og jeg er ikke bidt, lyder det ikke mærkeligt?
    2. Der er blod på hans lagn, det er ikke pletter, men udtvært blod, for hvis han vågner om natten ved han taber sin sut, kan han blive så sur han kradser det op. Det er ikke fordi han får mange nye sår, men de samme som er der, hvis det var væggelus ville han så ikke få nye mærker?
    3. Når vi vender hans seng og madress kan vi kke se nogle skaller, aføring eller nogen rester fra dem, lyder det ille mærkeligt?
    4. Vi har kommet tape ved hans seng, men det er ikke noget på, ville det ikke vise spor af væggelus?
    5. Hvis vi flyttede ham ind på et andet værelse, i en weekendseng, også jeg sov inde på hans værelse( i en uges tid), vil de så ikke angribe mig? var det ikke en måde at se om det er vækkelus vi har?
    6. Sidst vi var udae at rejse var juli, og det er først i november der kommer sår, ville vi ikke se noget før, hvis vi havde taget noget med hjem?
    Håber du vil være så venlig at hjælpe med svar til mine spørgsmål
    Mvh Lars

    • Hej Lars

      Beklager det sene svar, men har holdt en lang påskeferie.

      Umiddelbart tror jeg ikke det er fuglelopper. Fuglelopper angriber normalt ikke os mennesker, men i mangel af bedre kan de godt springe på os. Fuglelopper kan dog ikke formere sig på mennesker eller i vores boliger og da jeres forløb har været over lang tid, så tror jeg godt at det kan udelukkes.
      Udfra din beskrivelse, syntes jeg heller ikke det lyder som væggelus. Var det væggelus ville I kunne finde efterladenskaber såsom skaller og blodpletter, der ville komme nye mærker på jeres søn og der ville også være en pæn sandsynlighed for at I andre ville blive bidt.
      Væggelus kan dog godt overleve under rette betingelser i flere måneder, så i teorien kunne I godt have slæbt nogle med hjem i juli for efterfølgende at blive bidt i november.
      Jeg syntes du skal prøve nr. 5 og se hvad der sker. Sker der ikke noget, syntes jeg I skal få en tid hos en anden hudlæge og få hans/hendes syn på sårene.

      Held og lykke med det Lars.

      Mvh. Janus

  32. Hej
    Håber du kan hjælpe mig med, at opklare hvad det er jeg er blevet bidt af.
    Jeg rejser netop nu som backpacker i Asien.
    Efter en nat på hostel har jeg fået bid op og ned af begge ben, men ingen på overkroppen, hvor jeg havde en langærmet trøje.
    Det tøj jeg skulle have på dagen efter, lå også i sengen hen over natten.
    Jeg er sikker på, at jeg ikke havde bid på overkroppen om morgenen, men i løbet af dagen har jeg fået mange bid på lænden og overarmene. Der er altså kommet mange flere bid i løbet af dagen også (så vidt jeg kan læse er væggelus aktive om natten?).
    Er der chance for at “kræene” kan have sat sig i det sæt tøj, der lå hos mig i sengen i løbet af natten, og derfor har bidt mig i løbet af dagen også?
    Og har du et bud på, hvad det er jeg er blevet angrebet af?
    Ligeledes har jeg erfaret, at der i midten af næsten hvert eneste stik er en mikro sort/meget mørk prik. Kan det være “kræene”, der sidder i stikkene, eller er det blot størknet blød derfra, hvor de har suget blod?
    Når jeg klemmer på stikkene, springer de fleste som en væskefyldt blære, og der kommer en klar væske ud.
    Jeg håber meget, at du kan hjælpe!
    På forhånd tak!
    Mvh Nanna i Vietnam

    • Janush skriver

      Hej Nanna

      Det er helt korrekt, at væggelus er aktive om natten. De bider typisk de steder, hvor der er bar hud, når du sover. Men de kan også sagtens sætte sig i dit tøj og derved have bidt dig på overkroppen efterfølgende, selvom det er om dagen.
      Vi reagerer alle forskelligt på deres bid. Nogle ænser det ikke, hos andre klør det voldsomt og andre igen kan få store allergiske udslæt. Derfor kan der godt opstå væskefyldte blære.
      Jeg kan ikke sige 100 % at det er væggelus, men er det det, er det ikke væggelusene du kan se inde i stikket. Du kan evt. se et bidemærke, hvor der kan sidde størknet blod.
      Mit bedste råd er at smide alt tøj til vask på min. 60 grader. Ligeledes med din rygsæk og evt. sovepose. Kan de ikke vaskes, skal du endevende dem fuldstændig og tjekke hver en syning. De kan gemme sig de mest umulige steder.
      Held og lykke og fortsat god tur.

      Mvh. Janus

  33. Ida kryger skriver

    Hej
    Hvor længe efter kontakten med væggelus dukker bidmærkerne op? Her 5 dage efter at jeg overnattede på hotellet med væggelus får jeg stadig nye, kløende knopper. De første kom morgenen efter på ryggen, senere dukkede de op på resten Af kroppen og stadig flere kommer til. Her til morgen et par stykker i ansigtet. Jeg tror (og håber) ikke det er nye bid, da jeg har badet, skifter tøj og tasker samt flyttet rundt siden.

    • Janush skriver

      Hej Ida

      Vi reagerer alle forskelligt på de små bæsters bid, så der kan for nogles vedkommende godt gå nogle dage inden der dukker bidemærker op.

      Nu ved jeg hvor du rejser rundt henne, men husk det er alt der skal skiftes eller vaskes – også overtøj eller sko. De kan gemme sig alle mulige tænkelige og utænkelige steder.

      Mvh. Janus

  34. Hej 🙂

    Efter at have identificeret væggelus hos min kæreste, overvejer jeg nu hvad jeg skal gøre i mit eget hjem. Umiddelbart får jeg aldrig bid når jeg sover hjemme, men hvordan ved jeg at jeg ikke har fået de små bæster med hjem?

    • Hej Anna

      Det er jo et positivt tegn, at du ikke har fået bid derhjemme. Men det kan desværre ikke udelukkes 100 %. Du kan enten gennemgå lejligheden meget grundigt – start i soveværelset, da de ofte er, hvor byttet er eller du kan afvente at se, om der skulle ske noget. Personligt ville jeg nok lige gennemgå soveværelset og ellers vente og se tiden an.

      Mvh. Janus

  35. Hej,
    Jeg skal hente og køre en madras, hvor der har været/er væggelus i…. Den skal blot hentes i en lejlighed, bæres ned på en trailer og derefter på genbrugspladsen.
    Er der en risiko for at jeg kan blive “smittet”?
    Mvh. Jan

    • Hej Jan

      De er godt nok mest aktive om natten, men hvis madrassen ikke har været behandlet, så kan det ikke udelukkes. Har de ikke fået mad længe, kan de godt komme frem ved dagslys. Sandsynligheden er dog ikke så stor. Smøg ærmerne op og prøv kun at bær madrassen med hænderne og ikke bruge resten af kroppen som støtte. Så er det nemmere at holde øje med om der er nogen som kravler frem.

      Mvh. Janus

  36. Hej

    Vi er to piger der rejser i Thailand. Min veninde har en del bid på benene, dog ikke andre steder, og jeg selv har kun en håndfuld. Vi er i tvivl om hvordan vi skal tackle det nu, da vi skal hjem om 4 dage. Vi tror det er vores nuværende hotel, som har lusene, så chancen for, at vi får dem med videre er vel stor.

    Mit spørgsmål er om vi skal vaske alt og få sprayet rygsækken med det samme, eller om vi kan vente og bekæmpe dem hjemme?

    • Hej Emma

      Jeg ville vaske alt og få sprayet jeres tasker inden I skal hjem. Derefter ville jeg finde et nyt sted at bo, hvis I er sikre på, at væggelusene er på jeres nuværende hotel. Det er ikke alt spray, som slår de små bæster ihjel, så tjek tasker og lign. grundigt, når I er færdige med behandlingen.

      Husk også at der stadig er en risiko for, at I får nye kryb indenbords. Så jeg vil anbefale, at I også vasker tøjet samt får ordnet rygsæk og evt. soveposer, når I kommer hjem.

      Mvh. Janus

  37. Mette skriver

    Når der lige er blevet sprøjtet for 2 dage siden, i et lille værelse, kan det så passe at jeg lige har fanget en levende væggelus? Hvor hurtigt dør de voksne efter?
    Er det forsvarligt ikke at sprøjte naboværelserne?

    • Janush skriver

      Hej Mette

      Der skal ofte min. to behandlinger til, for at være på den sikre side. Der kan også være en risiko for, at nogle at væggelusene er resistente overfor det præparat der bliver sprøjtet med.

      Jeg ville nok anbefale, at man får alle værelser behandlet. I princippet ved du ikke, om nogle af væggelusene har spredt sig til de andre rum.

  38. Karsten skriver

    Hej Janush,
    Har lige været I sommerhus ved vestkysten. Det vrimlede med tordenfluer om aftenen og det kriblede og kløede over hele kroppen. Jeg sov elendigt fordi de kravlede rundt og det kløede.
    Dagen efter har jeg en masse (ca. 100) små knopper over det meste af kroppen (ben, arme, skuldre, bryst). Og det klør vanvittigt.
    Men jeg kan ikke blive klog på om tordenfluer virkelig kan være synderen eller om der måske har været væggelus med i legen. Der er ikke mange artikler om tordenfluer/trips der giver sådan en omgang bid/kløe.
    Kan du gisne om hvorvidt det kan være tordenfluerne der har været tørstige og aggressive eller om den teori ikke holder og det nok nærmere er væggelus.

    • Janush skriver

      Hej Karsten

      Det kan sagtens være at det “bare” har været tordenfluerne. De fleste arter er plantesugere, men kan også finde på at bore deres munddele ind i huden på mennesker, hvilket resultere i voldsom kløe og rødme. De kryber gerne ind alle vegne – under tøjet, mund, ører, øjne.

      Mvh. Janus

  39. Hej Janus,
    Jeg var på ferie i Grækenland for et par uger siden. Jeg har efterfølgende af to omgange oplevet at vågne op med nogle få mistænkelige bid. Hvor hurtigt kan man blive klar over, om det er væggelus/skal jeg bekymre mig allerede nu og tage affære? Jeg havde ingen mistanke på ferien og kan ikke finde andre tegn på væggelus i soveværelset.

    • Janush skriver

      Hej Sabine

      Jeg ville starte med at gå en grundig tur igennem soveværelset, også selvom du umiddelbart ikke kan finde tegn på væggelus. Tjek under sengen, tjek revner, mellem gulvbrædder, alle de steder hvor væggelus kan gemme sig. Du kan evt. købe en klisterfælde til din seng hos Matas. Den vil hurtig vise, om du har besøg af væggelus om natten.

      Finder du tegn ved din gennemgang, skal du selvfølgelig reagerer med det samme.

      Mvh. Janus

  40. Hej, jeg har boet et sted hvor der var væggelus og sørgede da jeg flyttede et andet sted hen nogle dage for ikke at have noget indendøre som havde været det andet sted ud over i vacuumposer men er blevet stukket alligevel. Hvis de sidder i mit lange hår, hvad gør jeg så? Og kan de være kravlet ud af tætlukket vacuumposer??

    • Janush skriver

      Hej Ditte

      Beklager det sene svar.

      Hvis poserne har været helt lukket, så kan de ikke kravle ud af en vacuumpose. Så meget kan de heller ikke trylle 🙂

      Hvis du har væggelus i dit hår eller er i tvivl, så må du bruge en fintandet kam, så du kan se, om der sidder noget fast sammen håret.

      Mvh. Janus

    • Må jeg lige indskyde et svar – for mine børn gik der 5-7 dage fra de begyndte at sove i en seng i Rom med væggelus, til biddene kunne ses, så for nogle kan der åbenbart være lang responstid. Så selvom man er væk fra krybene kan man godt finde nye bid i tiden efter.
      Mvh Jessica

  41. Rebecca skriver

    Hej
    Jeg er på interrail i Europa. For 2 dage siden vågnede jeg op med over 100 bid på fødder, lår, arme, hænder og få på maven. Efter jeg har læst en del på det, er jeg belevet rimelig sikker på at det er væggelus.
    Mine to veninder, som jeg er afsted med, har intet fået, og vi har ligget i samme seng, kan det virkelig passe?
    Er der noget jeg skal gøre, så jeg ikke fører dem med videre til de næste hostels, og hvordan undgår jeg at få dem med hjem? Hvor lang tid går der får bidne går væk, og er der noget jeg kan sænke kløen med?

    Hilsen Rebecca

    • Janush skriver

      Hej Rebecca

      Det er ikke alle som bliver bidt af de små kryb, selvom I ligger i samme seng eller bor på samme værelse. Så det kan godt passe.

      For ikke at tage dem med videre, skal I alle vaske jeres tøj på min. 60 grader og tjekke jeres backpack grundigt.

      Det er forskelligt hvordan vi reagerer på bidene. Du kan godt blive bidt, uden at du bemærker det. Så alt fra ingen reaktion til flere dage. Køb noget antihistamin mod kløen eller en creme/lotion med mepyramin – som er kløestillende.

      Mvh. Janus

  42. Stig Grenov skriver

    Vi har fundet nogle små kræ, men er i tvivl om hvorvidt det er væggelus. Vi har taget billeder af dem, men selv med et godt kamera er det lidt svært at se. Hvor kan man få en faglig vurdering af hvilket dyr der er tale om?

    Mvh. Stig

    • Hej Stig

      Bedste bud er at ringe til et af de firmaer som bekæmper skadedyr og derefter sende dem billederne. Ring evt. til 2-3 stykker.

      Ellers så har Matas en klisterfælde til senge eller sofaer, stole etc., hvor evt. kryb går i fælden, hvis de kravler op. Så kan I bedre afgøre det. Se her Klisterfælde.

      Mvh. Janus

  43. Jessica skriver

    Hej Janus
    Vi var i Rom midt juli i fire nætter – og først da vi var kommet videre til vores lejlighed i Tyrkiet kom udslæt/biddene frem på mine børn – de havde sovet på en sovesofa i Rom, som må have været fyldt med dyr. Vi talte over 1000 bid på min datter, hun var nubret all over.
    I Tyrkiet begyndte jeg at få bid, så vi har helt sikkert haft nogle med dertil.
    I Tyrkiet vaskede vi ved 60 gr og frøs tøj der havde været i Rom, men vi havde jo pakket ud, så de er nok rendt ud og har gemt sig før vi opdagede det.
    Vi kom hjem til dk i går – kufferterne er på terrassen og lidt tøj er vasket ved 60 gr, en del i fryseren og resten venter i kufferten til der er plads i fryseren.
    Jeg har læst at de dør ved opvarmning så jeg prøvede at lægge lidt undertøj i min ovn, der inden da var opvarmet til 55 gr.
    Det lå i ca 30-40 min.
    Vil metoden med ovn mon kunne bruges – for så kan vi lidt hurtigere tage tøj osv i brug igen.
    Og vil man kunne se i fx bøger osv, hvis der er lus eller æg? Eller skal alt bare fryses for en sikkerheds skyld?
    Jeg har lidt meget paranoia over det, men synes vi har taget forholdsregler for ikke at få dem med hjem.
    Sidste ting – lejligheden i Tyrkiet vil jo være inficeret med dem, men hvor længe vil de kunne overleve – jeg vil regne med at der er ca 25 gr indendørs og den er tom for mennesker indtil midt oktober (hele bygningen er tom indtil da)
    Tusind tak for en god side, og jeg håber at min paranoia snart falder til ro over de små kryb 🙁
    Mvh Jessica

    • Hej Jessica

      Det lyder heftigt for din datter. Håber hun trods omstændigheder var ok.

      Du kan godt bruge din ovn til varmebehandling af jers ting. Når temperaturen når op på omkring de 60 grader, så stivner proteinerne i væggelusene og de dør. Lidt ligesom et spejlæg, når man slår det ud på panden.
      Jeg ville kulde-eller varmebehandle alt I havde med. Hvis I kigger bøgerne igennem systematisk og grundigt – også inde i folden, så burde I kunne se evt. æg eller lus.

      Mht. lejligheden i Tyrkiet, så er 25 grader som nævnt ikke nok. Lusenes udvikling vil blot foregå langsommere, men de kan sagtens overleve i de måneder uden mennesker.

      Håber der er ro på nu 🙂

      Mvh. Janus

      • Hej Janus
        Tusind tak for svar.
        Et lille spørgsmål mere – forskellige sites skriver forskelligt om hvor længe de kan overleve (uden blod). Så vidt jeg kan se, så jo koldere det er, des længere kan de overleve.
        Men hvis der er 22-25 gr, så går de vel ikke i dvale som sådan?
        Har du nogen ide om de kan overleve 2 eller 3 eller flere måneder ved den temperatur?
        Jeg skal nemlig lige finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til vores lejlighed i Tyrkiet – og jeg tror helt ærligt ikke jeg orker at forklare eller arrangere at få skadedyrs bekæmpere ud dernede, når jeg ikke selv kan sproget.
        Så jeg håber at de bare kan uddø fordi de ikke får mad (blod) hvis der går lang nok tid 😊
        Mvh Jessica

        • Hej Jessica

          Dit spørgsmål er ikke dukket op i mit feed, så jeg ser det først nu.

          Jeg vil ikke afvise, at de kan klare sig i 2-3 måneder ved 22-25 grader, men flere måneder er meget usandsynligt.

          Mvh. Janus

  44. Hej Janus. Mig og min søster er begyndt at blive bidt om natten, aften og lidt midt på dagen. Af hvad vi kan se er der ikke nogle lus. har tjekket det bedste vi næsten kunne men har intet held med at finde dem. Hvad kan det være ? Hvis du skulle have et gæt ? PS det er ik myg ? Såe er lidt frustreret.

    • Hej Andrea

      Hvis I ikke kan finde tegn på væggelus og ved det ikke er myggestik, så er mit bedste bud lopper. Jeg ved ikke om I har kæledyr, men lopper kan godt bide mennesker i mangel på et kæledyr. De kan dog ikke overleve uden et kæledyr i nærheden.

      Mvh. Janus

  45. Pia seidler skriver

    Hej Janus
    Jeg har brug for at vide hvor længe tøj sko mm skal ligge i fryseren på -18 grader. Jeg har læst om 48 timer og 80 timer.

    • Hej Pia

      Den generelle opfattelse er 48 timer, men jeg er også stødt på steder som siger 4 døgn. Hvis du kan undvære dit tøj så længe, så lad det ligge i de 4 døgn. Så burde du være på den sikre side.

      Mvh. Janus

  46. Christine larsen skriver

    Hej Janus
    Jeg har i dag fuldet 10 små insekter i vores sofa. Jeg har taget billeder af dem. Har du mulighed for at se på billederne om det er væglus?
    Mvh Christine

    • Hej Christine

      Jeg har desværre ikke mulighed for at kigge på dine billeder, men der findes en masse billeder på Googles billedemenu.

      Mvh. Janus

  47. Hej Janus.
    Jeg har nu i en måneds tid fået små knopper rundt på hele kroppen – også under nattøjet. Det er som oftest først om sen eftermiddag/aftenen, når jeg sidder i stueområdet, at knopperne begynder at klø helt vildt, og jeg også opdager nye knopper. Jeg har haft en professionel ude og tjekke sengeområdet, men kan fandt ingen tegn på væggelus. Det er vildt frustrerende, for jeg ved ikke, hvad det ellers skulle være. Han valgte alligevel at sprøjte sengens hjørner og kanter, samt panelerne langs gulvet omkring sengen. Det er nu en uge siden, og jeg får stadig nye knopper. Derudover så jeg også en væggelus løbe ind i vindueskarmen en morgen, da jeg rullede gardinet op. Men der er INGEN spor efter dem. Ingen blod på lagenet (har taget et hvidt lagen på for at holde øje), ingen ekskrementer, ingen skaller..
    Jeg står i den situation, at jeg skal flytte om en uge. Jeg er vildt bange for at slæbe skadedyrene med i mit tøj og mine møbler. Jeg har styr på behandlingen af tøjet, men hvad gør jeg med mine møbler?
    Mvh Sofie

    • Hej Sofie

      Det lyder ikke rart.

      En mulighed er, at leje en frysetrailer eller et varmetelt. De kan lejes i forskellige størrelser. Ellers er bedste bud, at tjekke samtlige møbler minutiøst og derfor sprøjte dem. Jeg vil nok anbefale, at det er et professionelt firma, som står for at sprøjte. De har adgang til lidt andet grej end os.

      Husk at hvis du bor til leje, så har du oplysningspligt til udlejer eller foreningen, hvis der er væggelus. Ellers kan du risikere at blive gjort erstatningsansvarlig på et senere tidpunkt for bekæmpelsen.

      Mvh. Janus

  48. Hej Janus
    Jeg har oplevet her i december at blive bidt 2 gange om natten med ca. 1 uges mellemrum. Satte klister-fælder op og efter ca. 4 dage var der 1 voksen i fælden.

    Har støvsuget alt og lappet små-huller i hele lejligheden.

    Bør man tilkalde en bekæmper alligevel?
    Eller vente og se om der går flere i fælden?
    Er det nok blot at tørretumble i 20min på højeste varme? Eller skal det hele vaskes?

    Jeg har smidt min seng ud, da den var købt brugt i sommers (og måske der var ekskrementer på.. i hvert fald 3 små plette).
    Ellers er der air Bnb lejlighed under mig. Men udlejer siger der ikke er væggelus.
    Og jeg har ikke rejst i 3 år..

    Anyway.. skal jeg se tiden an eller?
    Det er jul så de siger de alligevel først kan komme ud og sprøjte efter nytår.

    Ved du om man kan være i lejligheden efter? Har en hund og ved ikke om den tager skade af giften?

    Undskyld at der blev så langt!
    Mvh Malene

    • Hej Malene

      Når du har haft væggelus én gang, er der desværre en risiko for, at der er flere eller at der er lagt æg.

      Jeg ville tilkade en skadedyrsbekæmper. Du skal enten vaske eller tørretumble dit tøj på 60 grader i minimum 30 min.

      Jeg ved ikke om I kan være i lejligheden efterfølgende. Det afhænger af hvilke bekæmpelsesmidler de bruger. Men husk det er giftmidler og ofte krydsbehandler de med forskellige stoffer, da væggelus kan være resistente overfor bestemte midler. Der er dog også mulighed for at få varmebehandlet sit hjem, så du undgår kemikalierne.

      Pøj pøj med det.

      Mvh. Janus

  49. Jørgen skriver

    Hej Janus
    Jeg har været ramt af et væggelus angreb, og jeg fandt en metode der i hvert fald gav en tydelig effekt.
    Jeg benyttede et lille rejsestrygejern på højeste indstilling. Ren varme, ikke damp eller andet.
    Og så strøg jeg hele sengen et par gange hver dag. Jeg planlægger at supplere med at give rummet en omgang med en damprenser, men jeg må konstatere at den lille finte med strygejernet havde større effekt end jeg umiddelbart havde forventet.

    • Hej Jørgen

      Interessant og tak fordi du deler de gode historier 🙂 Husk at de små bæster gerne sidder gemt i mørke små sprækker og revner, når du damper værelset.

      Mvh. Janus

  50. Fortvivlet skriver

    Hej jeg og familie har kørt hjem i bilen med bagage og I tøj fra inficeret værelse hvad kan jeg gøre med bilen? Den kan jo ikke vaskes på 60 grader eller fryses ned til 18 minus i 48 timer

    • Hej,

      Godt spørgsmål!

      Du kan tage fat i et skadedyrsfirma og få dem til at gå bilen igennem.

      Du kan måske også prøve, at få din bil steamet (dampet) af et bilvaskefirma. Jeg fik en bilvask udvendig som indvendig af et firma som hedder Steamrex. De støvsugede først bilen indvendig og efterfølgende fik den en omgang med damp over det hele både ude og inde samt i ventilationsdyserne. Det er damp, som er 120 grader når det kommer ud. Min vask var ikke pga væggelus, men fordi den var snavset og beskidt. Det er ikke noget jeg har hørt om før i forbindelse med væggelusbekæmpelse, så jeg ved ikke hvordan det virker, men der er flere skadedyrsfirmaer, som er begyndt at bruge damp som bekæmpelsesmiddel i hjemmet.

      Mvh. Janus

  51. HÅBEFULD skriver

    Hej,
    Jeg arbejder på et hostel og i Fredags havde et 10mands rum fået væggelus. Gæsterne pakkede alt deres tøj i kufferter som mig og en kollega så skulle putte i vores kummefrysere for dem. Alle kufferter kunne ikke være i kummerfryserne, derfor blev vi nødt til at fjerne tøjet fra kufferterne, ned i en sort sæk og derefter i fryserne. Her havde vi selvfølgelig handsker på. Noget andet af deres tøj skulle vaskes hvilket de gjorde selv, men vi lagde det selv i tørretumbleren herefter.
    Nu er jeg bare SÅ bange for at jeg har fået nogle væggelus med hjem, er det overhovedet muligt?? Og hvornår ville de/den angribe hvis jeg havde fået nogle/én med hjem? Ville jeg kunne mærke det med det samme næste morgen?
    Det er nu søndag og jeg tror mest det er psykisk at det kløer på min krop. Jeg har slet ikke bid i en lang linje og der er ikke umiddelbart nogle tegn på at jeg har det. Jeg har ikke bid som er røde og ligner myggestik. Min hud er ret sart så det er normalt jeg har lidt mildt udslæt, hvilket jeg synes jeg har LIDT af som klør lidt. Men det er her og der, lidt på foden og på armen. Det ligner kun 1 “bid” hvert sted. Det kunne være meget muligt at det hele er i mit hoved (hvilket jeg håber). Men skal bare høre hvad chancen er, for at jeg har fået nogle med hjem og hvor hurtigt efter jeg ville få bid af dem??

    Håber meget på hurtigt svar, tak. 🙂

    • Hej Emma

      Ud fra din beskrivelse tror jeg ikke sandsynligheden for at du har fået væggelus med hjem er så stor. Men jeg ved selvfølgelig ikke, om I har været i berøring med tøjet, da I tog det fra kufferterne og over i de sorte sække og der er også en mulighed for at væggelusene ikke kun har været i det værelse, hvor de blev opdaget.
      Hvis du har fået væggelus med hjem, så angriber/bider de når de er sultne. Så det kan være når som helst. Det er vidt forskelligt hvordan vi reagerer på biddene, men du ville godt kunne se det næste morgen.

      Hvis du er usikker og tvivler, så kig evt. efter tegn på væggelus i dit soveværelse. Det kunne være blodpletter på madrassen eller små sorte skaller i og omkring sengen. Men som sagt, så lyder det som om, at I har taget jeres forholdsregler.

      Mvh. Janus

  52. Hej.
    Jeg kom hjem fra Milano for 11 dage siden, hvor vi på værelset tjekkede for væggelus, men intet fandt. Dog oplever jeg nu, at jeg er begyndt at få små røde knopper, som klør enormt meget. I mellem tiden har jeg været på camping, hvor jeg både har sovet i en campingvogn og i en hytte, og det er umiddelbart lige efter jeg er kommet hjem fra camping, for 3 dage siden, at knopperne er begyndt at komme. Derfor er jeg meget i tvivl om det overhovedet er væggelus og hvor vidt jeg skal kontakte campingpladsen, samt få min lejlighed behandlet, i tilfælde af at det allerede har spredt sig her. Hvad vil du anbefale?

    • Hej Amanda

      Røde knopper kan jo komme af mange årsager, men jeg ville grundigt gennemgå de ting , som du har haft med på camping/hyttetur samt kigge efter spor fra væggelus hjemme i din lejlighed. Du kan evt. også sammenligne de knopper du har fået med billeder af bid fra væggelus. Væggelus plejer at lave to stik i et bid. Finder du ikke noget nogen af stederne, ville jeg ikke gøre mere ved det.

      Mvh. Janus

  53. Min datter har været en tur i Prag og er kommet hjem med 3 stik på linie under underbukserne ved hoften med ca 3 cm mellemrum og et stik under armen ikke så langt fra armhulen. Da hun boede på hostel er jeg bange for det er væggelus. Jeg har vasket alt hendes tøj og smidt kuffert sko og puder tæpper ud hun havde med og de har ikke været inde i lejligheden. Alle små tasker osv har været 5 dage i fryseren. Hun blev bidt den første nat og sov så yderligere 5 nætter i sengen uden efterfølgende bid. Hun har nu været hjemme i 6 dage og vi har ikke fået bid eller noget siden. Tænker du det er ok eller skal jeg have fat i en skadedyrsbekæmper? På forhånd tak. Fie

    • Hej Fie

      Normalt bider væggelus ikke steder, hvor huden er dækket af tøj/stof, så det kan have været noget andet, men hvis vi antager at det er væggelus og I er sikre på, at hun er blevet bidt den første nat efter I kom hjem, så vil der være min. en væggelus et sted. Den kan sagtens sidde flere dage og fordøje måltidet inden den kommer frem igen.
      Det lyder til at du har gjort dit og umiddelbart ville jeg afvente og se, men tag evt. en runde i lejligheden (først og fremmest hendes værelse) og kig grundigt efter spor. Husk de vil gerne gemme sig, hvor der er mørkt – dvs. revner, sprækker etc. Kommer der nye bid på hud der ikke er dækket til, ville jeg nok tage kontakt til et skadedyrsfirma.

      Mvh. Janus

  54. Eva albrechtsen skriver

    Jeg har været på hotel her i Danmark i weekenden og de havde helt sikkert væggelus på det værelse vi boede på. Det er kun mig som er bidt og har bid på arme og ben og det klør helt vanvittigt. Vi har i går varmet vores soveværelse op med en varmekanon hele dagen. Sådan som jeg læser det her er det så alligevel ikke nok. Jeg tænker egentlig at det skal anmeldes at hotellet har væggelus men kan ikke finde ud af hvor jeg skal anmelde det. Jeg har skrevet til hotellet men har ikke fået svar endnu.
    DBH. Eva

    • Janush skriver

      Hej Eva

      Du kan faktisk ikke gøre andet, end at gøre hotellet opmærksom på problemet. Der er ikke noget sted, hvor du kan anmelde det.

      Mvh. Janus

  55. Tina Hansen skriver

    Vi har desværre fået væggelus og har fået sprøjtet første gang og efter 14 dage fik vi sprøjtet igen. Dagen før vi fik sprøjtet anden gang fandt vi en levende stor væglus. Mit spørgsmål er derfor om der så skal sprøjtes igen efter 14 dage. Den levende væggelus kan jo have lagt æg ?

    Et andet spørgsmål…. fra der bliver lagt et æg hvor længe går der så før dette æg bliver til en væggelus ??

    vh Tina

    • Hej Tina

      Det tyder på, at en del væggelus er begyndt at blive resistente overfor nogle af de produkter der bruges til at bekæmpe dem med. Derfor bruger skadedyrsfirmaerne ofte en kombination af forskellige produkter, som gerne skulle ramme dem bredt. Prøv at høre dem som sprøjter for jer. Man siger min. 2 behandlinger.
      Jeg ville gå hele hytten grundigt efter med støvsuger – især de små, mørke besværlige steder som revner, fodpaneler etc. og så afvente og se.

      Under de rette forhold som er cirka 13 grader, kan der gå 2-3 uger fra æg til udklækket.

      Mvh. Janus

  56. Kære Janus
    Tak for mulighed for at sende dig spørgsmål. Det er godt nok fint!
    Jeg har lige været på familietur i sommerhus onsdag- torsdag. Min familie havde været i huset i fem dage før jeg kom med mit 1-årige barn. Vi fik det sidste ledige værelse.
    I løbet af dagen pakkede jeg lidt ting ud af taskerne, en toilettaske, hårbørste, ble osv, mens resten stod i åbne tasker på gulvet og på sengen.
    Da jeg skulle putte min søn lagde jeg sengetøj på og satte vores tasker ind i et lukket skab. Jeg så ingen væggelus.
    Da jeg to timer senere skulle ind til min søn, så jeg at der kravlede ca 10 væggelus rundt under dynen omkring ham og på væggene i hjørnet hvor sengen stod.
    Jeg reagerede hurtigt og flyttede ud af værelset med det samme. Vores tasker som havde stået i lukket rum, kom ud i haven, mens vores dyner og sengetøj blev tjekket igennem. Vi flyttede ind i et værelse ved siden af, dog med det samme nattøj på. Her så jeg ingen væggelus.
    Dagen efter var der væggelus at finde på den ekstra dyne der havde ligget på vores første værelse (den havde vi smidt udenfor) samt flere væggelus inde på det første værelse. De kunne ses selvom det var dag.
    Alle mine ting havde som sagt ligget udenfor, og jeg smed alle ting ud jeg kunne undvære. Resten blev puttet i store sække med knuder på. Jeg fandt noget rent tøj til min søn og jeg, som jeg tjekkede igennem så godt jeg kunne. Vores brugte kom også i lukket pose.
    Jeg puttede min søn i hans “Rene” tøj i klapvogn og vi kørte efterfølgende hjem i bil. Med alle tingene i poser. Da jeg kom hjem fik jeg med det samme det tøj vi havde på i fryseren og vi gik i bad. Alt tøj er vasket ved 60 grader, det meste er også tørretumblet efter. Resten er lagt i fryseren og skal ligge der en uge. Få ting som min computer, pung osv er stadig i pose, men jeg kigger dem igennem som jeg tager dem op.

    Nå, det var lige den lange forklaring. Jeg havde kløe på hals og fingre efter den første nat(timer) i lusserummet onsdag, min søn har også et par bid. De klør som myggestik. Torsdag da vi kom hjem mærkede jeg ikke biddene så meget, men fredag aften begyndte det at klø på mit lår og ved halsen igen. Kan dette være biddene der først (og igen) mærkes nu, 1,5 dag efter?
    Jeg er så bange for at vi har fået en med hjem, men jeg har vitterligt gjort alt jeg kunne! Det er virkelig vanvittigt, hvis vi har fået en væggelus med hjem, når jeg har gjort så meget som jeg har. Så skulle den have været på én ting ud af de 100 ting som jeg har pakket ind, frosset eller vasket ved 60 grader…
    Der er en lille bitte blod på vores lang herhjemme, men jeg ved ikke om det er gammelt. Jeg må holde øje med om der kommer mere.

    Tak for din tid til at læse min besked!

    • Kære Caroline

      Øv for en oplevelse for dig og familien.

      Det er vidt forskelligt, hvordan vi reagerer på et væggelus bid. Dine symptomer kan sagtens først opstå efter et par dage og symptomerne kan også irritere i flere dage.
      Væggelus er gode til at gemme sig, men det lyder til, at du har gjort alt det rigtige og har været meget opmærksom og grundig, når du har flyttet og pakket ting ned og taget op igen. Husk også at tjekke de ting som er i fryseren, når du tager dem op igen.
      Du kan evt. købe “Pest-Stop The Bugo klisterfælde”. Den er ikke så dyr og kan give et fingerpraj, om du har væggelus. Du sætter den rundt om jeres sengeben. Det forhindrer væggelus i at kravle op i sengen og de vil sidde fast i klistret, hvis I har væggelus. Bauhaus har dem og de findes både til glatte gulve og tæpper.

      Held og lykke med det.

      Mvh. Janus

  57. Jeg vil lige tilføje at ingen andre i huset havde set nogle dyr i løbet af de fem dage de havde været der. Der kom en skadedyrsekspert og så på sagen. Han sagde at det så ud til at de havde været der et stykke tid da der var flere døde, men de var kun et par steder inde på det værelse vi havde sovet på. Han fandt inden levende væggelus på værelset.

  58. Hej,

    Vil blot tilføje til debatten at det er helt naturligt at benytte aromaer til at fjerne skadedyr også andre dyr end væglus. https://maarstop.dk/ benytter samme metode til husmår

Speak Your Mind

*